DAGBOG FRA DAG 36-42
I denne uge har hvalpene fået deres anden ormekur, hvilket gik meget bedre end den første. Om det så er hvalpene, der er blevet dygtigere til at tage det, eller om det er mig, der er blevet bedre til at give det, må stå hen i det uvisse.
Hvalpefoderet bliver gradvist opblødt mindre og mindre, og deres maver accepterer dette helt fint.
Neglene blev klippet igen i denne uge, og pelsen er blevet børstet. Begge dele tager hvalpene meget afslappet, så det gør det noget lettere.
De kan nu, når vejret tillader det, være uden for længere, og det er guf.
De tumler rundt, og hygger sig rigtigt. Mor Mille står dog ved siden af, og venter, dels på om der skulle være mad, der falder ved siden af, og dels for at se, om der er en, der skulle slippe gennem indhegningen.
Af legetøjet i kravlegården, er røret nok det største hit. Rigtig godt er det, hvis man kan få lov at sove i det.
Her er et "rør"ende billede af Pluto